Min historie

Min rejse med ADHD

Mit navn er Sofie Amalie Hedegaard, og jeg har startet ADHDplaneten, fordi jeg brænder for at støtte mennesker med ADHD i at finde deres vej i livet – med mere trivsel, selvforståelse og et stærkt fundament for selvkærlighed.

Min egen rejse begyndte i gymnasiet, da jeg fik min ADHD-diagnose i 2.g. Det var en tid fyldt med spørgsmål og forvirring, hvor jeg ofte følte mig alene med mine tanker og følelser. Jeg manglede viden, støtte og nogen, der virkelig forstod, hvordan det føltes indefra. Den oplevelse har givet mig lysten til at skabe et sted, hvor andre kan få den hjælp og forståelse, som jeg selv savnede.

Min faglige baggrund

Jeg har valgt at uddanne mig som pædagog og tage kursus i ADHD & massageterapi, så jeg kan arbejde med både krop og sind. Derudover er jeg uddannet ADHD coach, og har taget uddannelsen i Coaching og konflikthåndtering, som jeg integrerer i mine vejledningsforløb. Som ADHD vejleder kombinerer jeg min faglige viden med egne erfaringer, så jeg kan møde dig med forståelse, indsigt og konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer, ADHD kan give. ADHD coaching og Coaching ADHD er centrale elementer i mine forløb, fordi de hjælper med at omsætte indsigt til konkrete strategier og løsninger i hverdagen.

Uddannelse og erfaring bag min vejledning

  • ADHD vejleder
  • ADHD coach 
  • Coaching og konflikthåndtering 
  • Pædagog 
  • ADHD-massageterapeut

Vejledning med varme og indsigt

Mit mål er enkelt: at gøre det lettere for dig at navigere i livet med ADHD. Jeg vil være din støtte og guide, så du kan få bedre selvforståelse, finde de redskaber, der virker for dig, og opleve mere ro og overskud i hverdagen. Hos mig på ADHDplaneten møder du et rum med varme, respekt og tryghed – et sted, hvor du kan være dig selv, blive set og mødt, og hvor vi sammen finder vejen til konkrete løsninger og mere livsglæde.

Et rum for forståelse og selvkærlighed

ADHDplaneten er en stor del af min hverdag – den klinik, jeg har skabt her i Aarhus C. Udover klinikken har jeg et stort ønske om at bryde det tabu, som mange med ADHD oplever. ADHD er ikke et tabu, fordi det er en samfundsmæssigt pinlig diagnose. Tværtimod. Mange med ADHD tør ikke sige deres diagnose højt, fordi diagnosen ofte italesættes som et modefænomen, og det gør, at vi med ADHD ikke bliver taget alvorligt. Det er et stort problem, som ofte udspringer af uvidenhed.

Følg ADHDplaneten på Instagram og podcasten

Derfor har jeg også skabt min platform på Instagram: @adhdplaneten, hvor jeg deler åbent og ærligt om mit liv med ADHD og alt, hvad der hører med diagnosen. Derudover har jeg skabt podcasten “Lyd fra ADHDplaneten”, hvor spændende mennesker gæster, og fortæller deres perspektiv, historie eller synspunkt på livet med ADHD.

 

Partnerskaber: 
www.hugz.dk 

Kontaktformular

Har du brug for en snak om ADHD? Udfyld formularen, så tager jeg kontakt til dig.

Din kontaktformular
Scroll to Top